greenwashing

Greenwashing 101: Sådan spotter du grønne løgne

Vil du også kunne kaste et kritisk blik på grønne påstande - så skal du på kursus om greenwashing.

Greenwashing 101: Sådan spotter du grønne løgne

I takt med at klimakrisen og den grønne omstilling vokser i befolkningens bevidsthed, pynter flere og flere virksomheder, organisationer og politikere sig med lånte grønne fjer. Store mejerivirksomheder kører internationale reklamekampagner om grønne tiltag, mens deres egne rapporter viser en støt stigende udledning. Busselskaber reklamerer med CO2-neutrale busture, og kører ombord på færger der udleder mere end en flyrejse. Politikere og ministre holder skåltaler om teknologiske løsninger, der oversælges eller slet ikke findes endnu.

Men hvordan spotter du det, når nogen går over grænsen? Hvordan ved du om noget er greenwashing eller ærlig grøn handling? Hvordan kan du som journalist, grave i den slags historier? Og hvad er greenhushing?

På dette kursus lærer du:

  • At kende forskel på greenwashing og reelle klimaløfter

  • Hvad der skal til for, at virksomheder overholder markedsføringsloven

  • Hvad forskellen er på scope 1, 2 og 3

  • Hvordan du kan undersøge, om et klimaregnskab holder hvad det lover

  • Hvordan du kan gå til historier med påstande fra virksomheder eller politikere

Målgruppe:

Dette kursus er særligt henvendt til journalister, der ønsker at blive bedre til at gennemskue, hvornår der er tale om lidt for grønne påstande.

Tilmelding:

Næste kursus bliver afholdt i København den 5. november. Kurset er PU støttet. Du kan tilmelde dig her gennem Mediernes Efteruddannelse.