Klimaøkonomen der forsøger at vende skuden indefra
Der er nye grønne strømninger på vej i dansk økonomi. Men der er også store afstande mellem dem, der tror på, at systemet er løsningen, og så dem, der mener, at den eneste vej frem er at rive systemet ned og begynde forfra. Og så er der Peter Birch Sørensen, der står midt i mellem og spejder efter tegn på, at vi er ved at tippe mod det grønne. Samtidig med at han gør, hvad han kan for at overbevise sine kolleger om, at der er grænser for materiel vækst.